Forside
Udgivelser
Bestilling
Links        

Udgivelser:
 
.
 
Læs i bogen   (  Klik  på billedet  )
 
"Syng med fødderne"
 
1. Udgave  A4 - format  udkom d. 1/4 2009   -  sælges kun på opfordring efter 1/12 2011
 
ISBN 978-87-992966-0-6
 
 2. udgave udkom d. 1/12 2011.
 
Nyt handy-format A5 - tryk på begge sider
 
Lige til at tage med på vandring.
 
Bogen er mere end blot en sangbog. Ved hjælp af omfattende noter til de fleste af sangene,
ledes læseren gennem den teologi og de begreber, der knyttere sig til pilgrimsvandring.
 
Historiske facts og data, som forbinder sig med teksterne bliver i noterne grundigt gennemgået.
Sangtekster og noter er endvidere rigt illustreret med billeder fra både hjemlige pilgrimsvandringer
 og fra Cammino Frances og Camino del Norte, så læseren får en fyldig fornemmelse af pilgrimslivet på vejene.
 
Aktive pilgrimsvandrere vil både i sangteksterne, noterne og billeder føle sig  tilbage på vejen -
tilbage midt i vandringens enkelthed, og genkende alt det pilgrimslivet giver, når de selv vandrer.
Pris: 150,00 kr. plus forsendelses-omkostninger.
 
ISBN 978-87-992966-3-7
 
Bent Jul skrev i "Pilgrimmen"

At kalde Finns værk for en salmebog er ikke helt dækkende. Det er meget mere. Først og fremmest er det en dyb refleksion over hvad pilgrimsvandring kan være. Ud over 30 salmer består værket af meget fyldige noter, der grundigt kommenterer teksterne. Med disse næsten artikelagtige noter tenderer værket til at blive en slags sammenhængende pilgrimsteologi. Bogen er rigt illustreret med Finns fotografier fra vandringer i det hjemlige omkring Roskilde og på Camino Francés og Camino del Norte. Alle sange er sangbare. De fleste er skrevet på kendte salmebogsmelodier, enkelte med noderne angivet til egne melodier. Tænk sig: her får vi en salmebog, der på et stærkt Luthersk grundlag argumenterer for den kendsgerning, at pilgrimsvandring kan føre til den tro, der efterlyses så meget.
 
 

 

Læs i bogen   ( Klik på billedet )

"LYT - mens fingrene vandrer" 

 1. Udgave A4-format  udkom i 1/1 2010 og sælges ikke mere:

2. Udagve A4-format  udkom d. 1/5 2011 - sælges kun på opfordring efter 1/12 2011

ISBN 978-87-992966-2-0

3. Udgave  udkom d. 1/12  2011

Nyt handy-format A5 - tryk på begge sider.

Lige til at tage med på vandring

 "Lyt - mens fingrene vandrer" er en indføring i Den Recitative Meditation. Bogen beskriver verdens ældste meditations-metode, omplantet til  Den Evangelisk - Lutherske Tradition  med hensyntagen til Matt. 6.7-8.

Ur-Menigheden kaldte sig selv for "VEJEN" ApG. 9.2 - 19.9 - 24.14 og 24.22. "VEJEN" er ikke besværlig, men tvært imod "en frisk morgenvandring", som optakt til dagens gøremål

Bogen er nu opdelt i to dele, samt forbedret i flere af første dels  kapitler. Et helt nyt kapitel, som opsummerer og komkluderer første del, er føjet til.

Pris 150,00 kr. plus forsendelsesomkostninger

ISBN 978-87-992966-4-4

    Sognepræst ved Elias Kirken på Vesterbro Torv Jesper Biela Christensen skriver i sin fortale: 

Finn Buhl har skrevet en god og interessant bog om Kristendom, der henvender sig til både hjerne og hjerte. Det første fordi sammenhængen mellem Biblens skrifter fortolkes og afslører spændende sammenhænge, ligesom kirkehistoriske problemstillinger omtales. Det andet fordi Kristendommen sættes ind i en meditativ og recitativ praksis med opfordring til brug af bedekrans. Kan varmt anbefales til enhver, der ønsker at rejse ind i Kristendommens univers.

Formand for menighedsrådet ved Elias Kirken på Vesterbro Torv Lars Balslev skriver i sin fortale:

Finn Buhl har gjort det igen. Han har kastet sig over tunge teologiske emner med en entusiame, som er intet mindre end imponerende. Her får vi på en klar og letforståelig måde en indføring i, hvad den indre pilgrimsvandring, eller som nogen vel vil kalde det, meditation er. Og det er ikke som man skulle tro stilhed, men det modsatte: Ordet. Der skal tales, og der skal lyttes, men ikke lytes til enhver, men derimod til den frelser, som gik i døden for, at vi kunne få lov at leve. Bogen er en fin indføring i Biblens mange-facetterede verden, og det er imponerende, hvad forfatteren har været igennem af litteratur for at kunne skrive denne bog. Med den i hånden er det ikke svært at gå sin indre pilgrimstur, og den ydre pilgrimstur får efter læsning af bogen en helt anden betydning. Jeg kan varmt anbefale at fordybe sig i dette lille mesterværk.

 

Pris for Evangelie Krans 175,00 kr. plus forsendelsesomkostninger.

Bog og Evangelie Krans sælges samlet eller hver for sig: Der er baggerst  i bogen en vejledning om, hvordan man selv let kan binde sin Evangelie Krans.

Se Evangelie Kransen:. Klik her

Forfatteren vandrende med Evangelie-Kransen under en vandring på Hærvejen i 2010


Skovbogade 10
4000 Roskilde

tlf. 46 36 88 25
E-Mail: buhl@compaqnet.dk
www.boegerpaavej.dk